Skihandsker og skiluffer til hele familien
Når det kommer til skihandsker og skiluffer, er der noget for enhver i familien, uanset om du søger slidstærke modeller til børnene eller tekniske handsker til de voksne. Til mænd og kvinder anbefales skihandsker med en GORE-TEX® membran, der sikrer både vandtæthed og åndbarhed – perfekt til lange dage på pisten. Primaloft-isolering er ideel til dem, der fryser let, da den giver fremragende varme uden at gå på kompromis med vægten. For børn er børneskihandsker med justerbare stropper og forstærkede håndflader et oplagt valg, da de kan klare både snebolde og skistave uden problemer. Hvis du foretrækker maksimal varme, kan skiluffer være en god løsning – især til de mindste, da de holder fingrene samlet og ekstra varme.
Langrend kræver lette og åndbare handsker, mens alpint skiløb kræver en robust og isolerende model.
Vær opmærksom på, at der er forskel på herre og dame handsker og prøver du handske-modeller i vores butikker, skal du være opmærksom på, at der findes forskellige størrelser, som kan ses i indersiden af handsken.
Hos Spejder Sport finder du både klassiske handsker og skiluffer, der er tilpasset forskellige behov, så hele familien kan holde varmen, uanset aktivitet.
Handsker til skiferie
Er du en af de mange heldige, der snart skal på skiferie? Eller vil du bare gerne undgå at få blå fingre, når du er aktiv i hverdagene? Så har du formentlig brug for nogle gode skihandsker. Med dem kan du nemlig holde dig varm helt ud til fingerspidserne og dermed bedre undgå at fryse, når du er udenfor.
Heldigvis finder du et fint udvalg af kvalitets-skihandsker og skiluffer hos Spejder Sport. Her venter dig nemlig alt fra formsyede handsker i imprægneret gedeskind til smalle og vandtætte handsker i imprægneret okseskind. Disse detaljer hjælper med at holde dine hænder tørre, lune og ikke mindst komfortable, når du er på vej ned ad pisten. Samtidig lader de dig komme af med overskudsvarmen – uanset hvor mange timer du er afsted i sneen. Og vil du bare gerne undgå kolde fingre i den danske vinter, så fungerer mange af vores andre handsker til herrer og handsker til damer også til dét.
Hvilken type skihandske skal jeg vælge?
Synes du, at valget mellem skihandsker og luffer er et evigt spørgsmålstegn? Det forstår vi godt. Det er typisk en smagssag, om du skal vælge skiluffer eller den klassiske skihandske, da der er fordele og ulemper ved begge slags. Der findes også andre typer handsker, og du bør derfor undersøge, hvad der er vigtigst – og mest praktisk – for dig. Er du i tvivl, så har vi herunder uddybet de forskellige slags handsker og luffer.
- Skiluffer: Er du en frossenpind, så vil luffer typisk være de bedste skihandsker for dig. De er nemlig varmere end almindelige handsker, fordi der indeni er god luft og plads, hvilket er med til at holde hænderne varme. Til gengæld får du sværere ved at bruge fingrene, fordi du har et mindre godt greb. Derfor kan du ofte være nødt til at tage lufferne af, når du skal spænde skistøvlerne.
- Den klassiske handske: Ønsker du et par gode skihandsker, hvor man bevarer sin bevægelighed? Så skal du vælge dem med fem fingre. Det vil sige, at fingrene har hver deres “lomme” og er adskilte fra hinanden. Dette design kan være praktisk, når du skal dyrke aktiviteter i vintervejret og skal have maksimal kontrol eller et godt greb om skistaven.
- 3-fingret skihandske: Få det bedste fra begge verdener med denne type skihandske. Her har du nemlig et godt greb med tommel og pegefinger, samtidig med at de øvrige fingre holder sig godt varme. En skihandske med tre fingre giver dig altså friheden til at kunne bruge din pege- og tommelfinger som normalt, mens resten af fingrene er sammen om at holde på varmen.
- Flere lag handsker: Er du fan af lag-på-lag-princippet? Så kan du også benytte dig af flere handsker. Det vil sige, at du inderst har en tynd handske på i eksempelvis fleece og yderst en lidt varmere slags. Den tynde handske kan du også genbruge til både løbeture, cykelture og andre udendørs aktiviteter i de kolde måneder.
Er du i det mindste i tvivl? Bare ring til vores kundeservice, eller kom forbi en af vores mange butikker. Begge steder ser vi frem til at vejlede dig om vores lækre skitøj.
Funktionaliteter i skihandsker
En god skiferie kræver, at dine fingre som minimum er tørre, varme og kan komme af med overskudsvarmen. Uanset hvilke slags skihandsker, du vælger, bør du derfor altid vælge et par, der er vandtætte og åndbare. På den måde er hænderne bedre beskyttede mod påvirkninger fra kulden. Og det er trods alt ret vigtigt, når temperaturen ligger omkring frysepunktet.
Selv er vi hos Spejder Sport vilde med Gore-Tex®, der er et af markedets bedst kendte tex-membraner, der samtidig kan lede fugten væk fra hænderne. Vælger du et par handsker med denne membran, kan du være sikker på god kvalitet. Samtidig bliver handskerne ikke gennemblødte, så snart de kommer i kontakt med den våde sne. På den måde kan du holde varmen og nyde skituren til fulde.
Få dine skihandsker til at holde i mange år
Husk at passe godt på dine luffer og skihandsker. Når handskerne er våde, skal du helst ikke placere dem nær åbne flammer, på radiatorer eller bruge en føntørrer til at varme dem. Gode skihandsker som vores tørrer nemlig bedst i stående position. Vend heller ikke vrangen udad. Du kan få svært ved at få membranen og foringen ordentlig på plads igen.
Er dine skihandsker lavet af ægte læder anbefaler vi, at du plejer dem med Hestra læderbalsam, så læderet ikke udtørrer og bliver dårligt. Vær dog opmærksom på at om det er traditionelt læder eller læder fra hjorte. Hjortelæder må nemlig aldrig smøres.
Valg af skihandske størrelse
Til sidst er der størrelse og pasform. Når du skal vælge skihandsker, skal de nemlig hverken sidde for stramt eller løst. Ellers risikerer du, at du får svært ved at bevæge hænderne, og at der let kan komme sne ind. Prøv derfor nogle forskellige størrelser, så du får den rigtige pasform. Her kan det desuden være en god idé at kigge efter en strop eller et spænde i bunden, der kan regulere, hvor stramt handsken skal sidde.
Prøver du skihandsker i butikken skal du være opmærksom på, om du har fat i en herre, dame, eller unisex model. Derudover skal du vælge den rigtige størrelse, som fremgår af en lap i handskens inderside.