Skijakker

Klar til at mærke den morgenfriske sne på pisten? På denne side finder du derfor et bredt udvalg af gode skijakker til mænd og kvinder fra populære mærker som Arc'teryx og Patagonia. Læs vores guide til at købe din skijakke, og bliv klar til en hyggelig ferie på pisten.

Læs mere

Filter

Anvendte filtrer
MAX 2. STK PR. KUNDE
Arc'teryx Alpha AR jakke, herre Arc'teryx Alpha AR jakke, herre
ARCTERYX

5.599,00 kr. 
Tilbud
-30%
Tilbud
-30%
Columbia Ava Alpine Insulated skijakke, dame Columbia Ava Alpine Insulated skijakke, dame
COLUMBIA

1.259,30 kr.  1.799,00 kr.  (Spar 30% )
Tilbud
-30%
Tilbud
-30%
Columbia Winter District III skijakke, herre (Spice Black) Columbia Winter District III skijakke, herre (Spice Black)
COLUMBIA

1.539,30 kr.  2.199,00 kr.  (Spar 30% )
FJÄLLRÄVEN

4.499,00 kr. 

Et udvalg af skijakker i bedste kvalitet

Lyden af frisk sne, der knaser under fødderne. Et hvidt landskab i horisonten. Solen på en blå himmel. Sådan forestiller mange af os måske en god start på skiferien. Drømmer du også om en behagelig oplevelse på toppen af skibakken, så har du brug for blandt andet den helt rigtige skijakke. Med den kan du nemlig stå på ski eller snowboard i timevis – uden at blive for kold, våd eller varm efter en lang dag på pisten.

Heldigvis behøver du ikke give afkald på oplevelser sneen, hvis du ikke har en god skijakke. Hos Spejder Sport stiller vi høje krav til alt vores udstyr og tøj, vi forhandler. Det gælder også vores brede udvalg af skijakker til damer og herrer. Udover at vi selvfølgelig har fokus på design, så stiller vi også høje krav til jakkerne i forhold til teknologi. Du kan dermed finde fede skijakker i højeste kvalitet.

Noget særligt ved vores skijakker til herrer og damer er, at du også kan bruge mange af dem resten af året. Flere af vores modeller er nemlig udstyret med en membran, der holder dig tør, og en optimal åndbarhed, der samtidig holder dig varm. Derfor kan du også bruge vores skijakker, når du for eksempel skal vandre i skovene, klatre i bjergene eller cykle i modvind på en kold efterårsdag. Med de gode lag og designs er du dermed godt beskyttet, når vejret viser tænder.

Find den rigtige model her på siden eller gå på opdagelse blandt vores spændende udvalg af skijakker til kvinder og gode skijakker til mænd. Med Spejder Sport ved din side er du sikker på at få god kvalitet.

Skijakker vs. vinterjakker: Hvad er forskellen?

Når kulden bider, og sneen falder, er det vigtigt at vælge den rette jakke til dit behov. Skijakker og vinterjakker har hver deres fordele og er designet til forskellige formål. Her er en dybdegående sammenligning, så du kan vælge den perfekte jakke til enten pisten eller hverdagen.

Skijakker: Designet til aktivitet og sne

Skijakker er specialdesignet til skiløb og aktivitet i sneen. Deres kortere snit sikrer fri bevægelighed og fungerer optimalt sammen med høje skibukser, der giver ekstra beskyttelse mod kulde og sne.

En af de vigtigste egenskaber ved skijakker er det indbyggede snefang, som lukker tæt og forhindrer sne i at trænge ind, selv hvis du falder. En stor hætte, der passer over en skihjelm, er en anden nødvendighed, mens lommer til skikort og skibriller gør det let at holde styr på dine ting.

Skijakker er foret med fiber for at give varme uden at blive for tykke – en balance, der gør det muligt at holde sig varm under aktivitet uden at overophede. De er mindre varme end vinterjakker, men det er netop en fordel, når du bevæger dig intensivt på pisten.

Vinterjakker: Komfort og varme til hverdagen

Vinterjakker er derimod udviklet til hverdagsbrug i koldt vejr. De er typisk længere og tykkere, hvilket giver ekstra varme og beskyttelse, især omkring hofter og bagdel. Vinterjakker er ofte foret med fiber eller dun, som isolerer bedre end skijakker, hvilket gør dem perfekte, når du står stille i kulden.

Modsat skijakker har vinterjakker ikke snefang, hvilket gør dem mere behagelige i dagligdagen. Snefang kan være irriterende, når det ikke er nødvendigt, og i en vinterjakke er der derfor fokuseret på komfort frem for tekniske detaljer til sneeventyr.

Kan en skaljakke erstatte en skijakke?

En skaljakke kan bruges som en nødløsning til skiløb, men den er ikke ideel. Skaljakker er designet til at modstå regn og vind og har vandtætte lynlåse og membraner, der gør dem velegnede til vådt vejr – men ikke nødvendigvis til frost og sne. Uden snefang og skihjelmkompatible hætter bliver du mere udsat, hvis sneen trænger ind. Skaljakker mangler desuden den isolering, som en skijakke har, hvilket gør dem koldere i frostvejr.

Hvilken jakke skal du vælge?

  • Til skiløb: Vælg en skijakke for at få funktioner som snefang, hjelmhætte og praktiske lommer til dit udstyr.
  • Til hverdag: En vinterjakke er det bedste valg, hvis du har brug for ekstra varme og komfort i en afslappet hverdag.
  • Skaljakker: Brug dem, når du har behov for en let og regntæt jakke, men de er ikke optimale til sne og frost på pisten.

Sådan vælger du den bedste skijakke til dig

Hvilken skijakke skal man vælge? Er det et spørgsmål, du sidder med, så afhænger svaret af, hvor aktiv du skal være, og hvor let du fryser eller får det varmt. Her er det vigtigt, at du først og fremmest vælger den rigtige slags jakke.

Du kan for eksempel holde dig varm og tør med en softshell skijakke. Den lader generelt din krop ånde, så den er god til intensive aktiviteter som for eksempel langrend eller vandring. Så kan du lettere komme af med overskydende varme og sved. Dog har softshell jakken ofte en anelse ringere vandafvisende egenskaber end skaljakken.

Er du kuldskær, så er vores varme dunjakker bedst til det skandinaviske vejr, når vinteren er hårdest. En dunjakke er altså almindeligvis kun nødvendig, når temperaturen er virkelig lav. Derudover har dunjakken sjældent snefang, så den kan godt “skovle” en del sne op, hvis du bevæger dig ud i dyb sne og vælter. Alternativt kan du overveje den forede skijakke, der også har en god varmeeffekt.

Med vores populære skaljakker kan du let justere varmen med tre-lags princippet. Det giver dig den bedst tænkelige åndbarhed. Desuden er skaljakken som skijakke bedst for dig, som er aktiv og ikke står stille på skiferien. Jakken er ikke varm nok alene, men den sørger for at holde vind, vand og sne ude.

En god skijakke har de helt rigtige funktioner

Jakken til skiferien skal kun beskytte dig mod vind og vand. Derfor er det naturligvis vigtigt, at din nye skijakke har de helt rigtige funktioner. Blandt andet er god åndbarhed meget relevant. Jo højere åndbarhed jakken har, jo bedre vil din krop være i stand til at komme af med sveden, så du ikke fryser. Derudover er snefang og praktiske lommer essentielt, da du både undgår at få sne på kroppen og får plads til liftkort samt en hue og snacks.

Uanset hvilken skijakke du vælger, så anbefaler vi, at du følger tre-lags princippet. Det vil sige, at du som det inderste lag bør du have et svedtransporterende sæt skiundertøj og dernæst eksempelvis en fleecetrøje, så du kan holde dig varm. Du kan blandt andet finde isolerende skiundertøj eller blødt uldundertøj hos os. Se også vores lange underbukser til herrer i den skønneste merinould, så du undgår stivfrosne ben.

Vores erfarne ski-entusiaster vil med glæde dig, hvis du har brug for flere gode råd. Hvad enten du besøger en vores mange Spejder Sport-butikker eller ringer til vores dygtige kundeservice.

Sådan holder du din skijakke tør med den rette imprægnering

En god skijakke er din bedste ven i sneen – men kun hvis den holder dig tør. Imprægnering er nøglen til at forlænge skijakkens levetid og sikre dens optimale ydeevne under våde og kolde forhold. Her guider vi dig til de to mest effektive metoder: sprayimprægnering og vaskeimprægnering.

Fordele ved sprayimprægnering: Nemt og hurtigt

Sprayimprægnering er den nemmeste metode til at vedligeholde din skijakke. Den største fordel ved denne metode er, at imprægneringen kun påføres ydersiden af jakken, hvilket sikrer, at den indre membran forbliver åndbar. Det er især vigtigt, hvis din skijakke har tapede syninger eller er udstyret med en membran som GORE-TEX® eller lignende, der er designet til at holde vand ude og samtidig lade din krop ånde.

Vaskeimprægnering: Dybere beskyttelse til skijakken

Har du en skijakke, der er mindre åndbar, kan vaskeimprægnering være en effektiv løsning. Denne metode giver en fuldstændig imprægnering, men har den ulempe, at det også påvirker jakkens inderside. Dette kan reducere åndbarheden, som ellers er en vigtig egenskab ved skaljakker - har du en skaljakke anbefaler vi derfor kun sprayimprægnering af ydersiden. 

  • Hvornår skal du vaskeimprægnere?

    • Hvis jakken bruges i ekstremt våde forhold.
    • Når ydermaterialet har mistet sin evne til at afvise vand.
    • Du ønsker en mere effektiv imprægnering end sprayimprægnering.
    • Som udgangspunkt er der ikke behov for vandafvisende materialer på skitur, da der er frostgrader og sne ikke smelter med mindre det kommer ind under tøjet. Vi anbefaler aldrig, at vaskeimprægnere skaljakker fordi deres funktion netop er at have en åndbar inderside. 
  • Sådan gør du:

    1. Vask jakken med et mildt vaskemiddel – undgå skyllemiddel.
    2. Tilsæt imprægnering til vaskemaskinens skylleprogram, f.eks. Fibertec Textile Guard wash in eller NikWax TX Direct vaskemiddel.
    3. Hæng jakken til tørre, eller følg producentens anvisninger for tørretid.

Gør et kup med billige skijakker på tilbud og udsalg

Hos Spejder Sport elsker vi at komme ud i naturen. Og det skal hverken vejret eller økonomien sætte en stopper for. Derfor kan du naturligvis også finde en billig skijakke til begge køn i vores udvalg.

Tør du vente, så kan du tilmed være så heldig at finde flere af vores skijakker på udsalg uden for sæsonen. Og selvom nogle af vores billige skijakker til kvinder og mænd måske er til en lav pris, så skal du ikke bekymre dig om kvaliteten. Hos Spejder Sport behøver gode skijakker ikke koste en formue.

Mangler du også nye skibukser eller andet tøj med god isolering? Besøg vores samlede udvalg af skitøj på siden, eller søg mere specifikt efter det du mangler. Mangler du for eksempel et par gode skibukser til herre eller varme skibukser til damer, så har vi et bredt udvalg i forskellige designs og størrelser.