Gratis fragt på alle ordre over 499 kr

Køb online – hent i butik

Spejder Sport

0 Tilføjet til kurven

Beklager, vi har desværre ikke nok af denne vare på lager.

Anbefalet til dig

Subtotal (inkl. moms) Gratis
Fragt fra 29 kr.
Subtotal (inkl. moms) 0,00 kr
Fragt fra 29 kr.
Få 365 dages retur som medlem. Opret dig
  • MobilePay
  • Apple Pay
  • Dankort
  • Mastercard
  • Visa
  • Visa Electron
  • GLS
Få 365 dages retur som medlem. Opret dig
Gå til kurven

Din indkøbskurv er tom


HAGLÖFS522737_17766

Haglöfs Front Proof II 3-lags skaljakke, herre (True Black)

2.299,00 kr
Vælg størrelse
Få 365 dages retur som medlem. Opret dig
Bestil inden kl. 14 og vi pakker din ordre i dag
Om produktet

Let og teknisk skaljakke til vandring og friluftsliv

Häglöfs Front Proof II Jacket er en let og kompakt skaljakke til vandring, allround friluftsliv og ski. Den beskytter effektivt mod vind og regn og har samtidig en god åndbarhed, så du kan holde dig tør, når vejret skifter undervejs.

Jakken er fremstillet i et slidstærkt 3-lags PROOF™ Pro-materiale med en vandsøjle på 20.000 mm og en åndbarhed på 20.000 g/m²/24h. Det giver en høj grad af beskyttelse mod vejret, uden at jakken bliver unødigt tung.

Brugssituationer

Front Proof II er et godt valg til vandring og trekking, hvor du gerne vil have en skaljakke, der kan klare mere end almindelige regnbyger, f.eks. i det skotske højland eller på Island, hvor vejret kan byde på både kold heldagsregn og tunge byger.

Med en vægt på 550 gram og en pakvolumen, der nogenlunde svarer til en liter mælk, er jakken nem at pakke ned i rygsækken. Den er derfor lige ved hånden, når vinden tager til eller regnen begynder at falde.

I fjeldet eller på pisterne fungerer Front Proof II godt som yderste lag over en fleece eller isoleringsjakke. Den er også velegnet til hverdagsbrug, når du har brug for en funktionel jakke, der kan håndtere vådt og blæsende vejr.

Detaljer

Front Proof II har en velsiddende hætte, der er rummelig nok til at kunne trækkes over en hjelm, hvis du bruger jakken på klatretur eller cykelpendler og bliver overrasket af regn undervejs. Hætten kan justeres, så den sidder tættere omkring hovedet, når vinden tager til.

De to stiklommer er placeret, så de kan bruges, når du går med rygsæk og har hoftebæltet spændt. Derudover får du en brystlomme til mindre ting, du gerne vil have let tilgængeligt.

De gode ventilationslynlåse under armene giver mulighed for at slippe af med overskudsvarme, når du arbejder hårdt. Manchetterne kan justeres, og underkanten kan ligeledes tilpasses, så jakken sidder godt og beskytter mod vind og regn.

Jakken har et godt asymmetrisk snit, som giver god bevægelsesfrihed og samtidig sikrer, at jakken ikke kryber op over lænden, når du sidder på hug eller strækker dig.

Den gennemgående 2-vejs lynlås er en god detalje, der giver mulighed for ekstra ventilation eller mere bevægelsesfrihed til benene, hvis du cykler eller går i stejlt terræn, hvor du skal løfte benene ekstra højt.

Materiale & funktion

Front Proof II er fremstillet i Häglöfs eget 3-lags PROOF™ Pro-materiale, hvor yderstof, membran og inderside er samlet i én konstruktion. Det giver en slidstærk skal, som ikke kræver et separat for og derfor kan holdes relativt let.

Materialet har en vandsøjle på 20.000 mm, som giver god beskyttelse mod både tunge byger og længerevarende regn. Det gør Front Proof II velegnet som yderste lag, når vejret for alvor viser tænder.

Åndbarheden på 20.000 g/m²/24h hjælper effektivt med at transportere fugt og overskudsvarme væk fra kroppen, når du er aktiv og pulsen kommer op.

Yderstoffet har en blød overflade og har fået en DWR-behandling, der hjælper vandet med at perle af. Behandlingen er uden bevidst tilsatte PFAS. Efter længere tids brug og vask kan du med fordel genbehandle yderstoffet, så det bevarer sine vandafvisende egenskaber.

Samlet vurdering

Front Proof II er en teknisk skaljakke til dig, der vil have effektiv beskyttelse mod vind, tunge byger og længerevarende regn uden at vælge en tung og voldsom jakke. 3-lags konstruktionen, den gode vandtæthed og åndbarhed gør den velegnet til vandring og trekking, mens den lave vægt og kompakte pakkestørrelse gør den nem at have med, når vejret er uforudsigeligt.

Detaljer:

  • Let 3-lags skaljakke til mænd

  • PROOF™ Pro 3-lags materiale

  • Vandtæt og åndbar

  • Hjelmkompatibel hætte

  • 2 stiklommer med lynlås

  • Brystlomme med lynlås

  • Ventilationslynlåse under armene

  • 2-vejs lynlås

  • Justerbare manchetter

  • Justerbar underkant

  • Asymmetrisk snit

  • Vægt: 550 gram

  • Farve: Sort (Black)

Materialeinfo

  • Skal: PROOF™ Pro 3-lags vævet materiale

  • Materiale: 100 % polyester

  • Konstruktion: 75 denier

  • Materialevægt: 157 g/m²

  • Vandtæthed: 20.000 mm

  • Åndbarhed: 20.000 g/m²/24h

  • Behandling: DWR uden bevidst tilsatte PFAS

  • Indvendigt materiale: Børstet tricot, 100 % polyester

  • Materialevægt, inderside: 130 g/m²

  • Materialer: bluepass®

  • Pleje: Maskinvask ved 40 °C, skånevask

Specifikationer
Materiale: 100% Polyester
Anledning: Vandring og trekking, Friluftsliv, Hverdag, Ski og vintersport, Klatring og Regn og vådt vejr
Betaling

Vi tilbyder betaling med de gængse betalingskort samt MobilePay, Apple Pay og gavekort.

  • Mobilepay
  • Apple Pay
  • Dankort
  • Mastercard
  • Visa
  • Visa Electron
Haglöfs Front Proof II 3-lags skaljakke, herre (True Black)2.299,00 kr

Anbefaler lignende produkter

Andre kiggede også på

Ekstra rabat og fordele

Bliv medlem af vores kundeklub

  • Altid stærke medlemstilbud
  • 365 dages returret
  • Prismatch
Bliv medlem