Lynlås reparation
Sortér efter
Lynlås reparation
Hvad enten du har brug for reparation af lynlås i jakke eller reparation af lynlås i taske, kan du her finde det rette grej til at fixe dit udstyr. Anvend en ny lynlås fra ZlideOn eller opfrisk din gamle lynlås med smørelse.
Lynlås reparation – Hold dit udstyr i topform
Når lynlåsen svigter, behøver det ikke betyde enden på dit favoritudstyr. Hos Spejder Sport finder du alt, hvad du behøver til lynlås reparation, så du kan forlænge levetiden på dine jakker, rygsække og soveposer. Vi tilbyder produkter, der gør det nemt at reparere lynlåse, hvad enten det er en simpel udskiftning af lynlås skyder eller brug af et lynlås reparationssæt.
Vedligeholdelse af lynlåse er også vigtigt for at undgå fremtidige problemer. Brug regelmæssigt en speciel lynlås smørelse for at sikre, at lynlåsen glider nemt og forhindrer slid eller fastklemning. Med det rette vedligehold og de rette værktøjer kan du holde dine lynlåse velfungerende og dit udstyr i topform i mange år frem. Se vores udvalg her og find den løsning, der passer bedst til dine behov.
Undgå at smide din yndlingsrygsæk eller jakke ud, blot fordi lynlåsen er i stykker. Hvis du reparerer din lynlås, sparer du penge og passer på miljøet. Køb trygt kvalitet velvidende, at du kan skifte lynlåsen, når udstyret engang er slidt.
Det kan være dyrt at skulle skifte hele lynlåsen på en jakke, men heldigvis er det i de fleste tilfælde blot lynlåshovedet (glideren), som trænger til at blive justeret eller skiftet, når lynlåsen begynder at drille.
Sådan identificerer du, hvilken lynlåsglider som du skal bruge
Bagpå lynlåshovedet står en lille kode, som fortæller hvilken type den er. Feks. kan der stå "5cn" eller "5vs", som er de mest almindelige størrelser. Koden står lige under producentnavnet. Den nye lynlås skal have en tilsvarende størrelse.
Du kan også bruge ZlideOns instruktioner til at finde den rette størrelse.
Sådan reparerer du nemt din lynlås med ZlideOn
Der er mange for dele ved at anvende ZlideOn til udskift af lynlås, fremfor at anvende en traditionel lynlåsglider. F.eks. behøver du ikke at klippe stopperen af og du risikerer ikke at komme til at klippe i stoffet. Du behøver heller ikke klemmeværktøj og så er det nemmere at skifte lynlåsen med ZlideOn, end man tror.
Sådan skifter du lynlåsglideren med ZlideOn
Kig bag på din gamle lynlås for at finde størrelseskoden (et tal og et bogstav under producentmærket f.eks. "5C").
Hvis du ikke kender størrelsen eller på anden vis har brug for hjælp, kan du følge ZlideOns instruktioner til at finde en passende lynlåsglider i den rigtige størrelse.
Du kan se ZlideOn's instruktioner til, hvordan du udskifter en gammel lynlåsglider med en ny fra ZlideOn her.
- Fjern den gamle lynlåsglider ved at klippe gliderens bro over. Brug en kraftig klipper, da det kan være svært at klippe broen over, alt efter hvor slidt den er.
- ZlideOn glideren åbnes ved at trykke lynlåsgliderens håndtag helt fremad, indtil den giver et lille klik. Undlad at trykke ovenpå glideren, da glideren skal kunne åbne sig.
- Når glideren er åben, kan den blot klikkes på lynlåsen ved at klemme med fingrerne.
Zlideon er især et billigt alternativ til reparation af rygsække, jakker og lignende, hvor lynlåsen er lukket i begge ender. Zlideon kan nemlig let klikkes på, uden at man skal pille syninger op for at få den nye lynlåsglider på.


Bliv medlem af vores kundeklub
- Altid stærke medlemstilbud
- 365 dages returret
- Prismatch