Gratis fragt på alle ordre over 499 kr

Køb online – hent i butik

Spejder Sport

0 Tilføjet til kurven

Beklager, vi har desværre ikke nok af denne vare på lager.

Anbefalet til dig

Subtotal (inkl. moms) Gratis
Fragt fra 29 kr.
Subtotal (inkl. moms) 0,00 kr
Fragt fra 29 kr.
Få 365 dages retur som medlem. Opret dig
  • MobilePay
  • Apple Pay
  • Dankort
  • Mastercard
  • Visa
  • Visa Electron
  • GLS
Få 365 dages retur som medlem. Opret dig
Gå til kurven

Din indkøbskurv er tom

Grej
Sådan vælger du klatresko - guide & tips

Sådan vælger du klatresko - guide & tips

Sådan vælger du klatresko - guide & tips


Er du træt af de slidte låne-sko, eller er du en erfaren klatrer, der er klar til at rykke op til næste niveau i klatresko?

Hvad end din situation er, giver vi dig her en grundig gennemgang af, hvordan du vælger de rigtige klatresko.
Klatresko er uden tvivl en af de vigtigste investeringer for en klatrer. Det er dem, der forbinder dig med væggen, giver dig stabilitet på små greb og sikrer, at du kan præstere bedst muligt – uanset om du boulder, sportsklatrer eller klatrer udendørs. Men hvordan vælger du de rigtige klatresko, når udvalget spænder fra komfortable begyndersko til meget aggressive konkurrencesko?

Hvilken type klatring?

Det kan være svært at få et overblik over udvalget af klatresko. Hvilken klatresko du skal vælge, afhænger af hvilken aktivitet, du skal bruge klatresko til.

 

- Rebklatring

I traditionel rebklatring handler det mest om at komme op i højderne og grebene er her mere taknemmelige end i bouldering. I rebklatring skal klatreskoen derfor understøtte dine bevægelser opad og de skal være til at holde ud i længere tid.

 

- Bouldering

Efterhånden når man avancerer op i niveau i bouldering vil man opleve, at man skal kunne magte både ultrasmå greb, hvor man står på tåspidserne, man skal kunne stå fast og ”smear” skoen fast på slab og man skal lave heel hooks og mange andre udfordrende fodgreb. Det kræver en anden type sko, end i klatring.

- Udendørs

Både klatring og bouldering kan foregå udendørs. Selvom der ikke er noget lige svar på, hvilken klatresko du skal vælge til udendørs klatring, skal du alligevel have for øje, hvilken type sko du bruger. F.eks. slider udendørs bouldering mere på skoene på sten og klipper. Derfor vil du gerne have en klatresko med en tykkere sål.

Dit valg af udendørs klatresko afhænger af, hvilken type rute du skal klatre. 
Hvis du er på en rute med bløde boulders, har du behov for at stå fast og bør derfor vælge en klatresko i et blødere materiale. Hvis du primært boulder på meget små greb, vil du omvendt gerne have en hårdere sko.

Du kan overveje udendørssko som: Scarpa Veloce, La Sportiva Kubo og La Sportiva Solution. Anvend ikke La Sportiva Solution Comp til udendørs klatring, da sålen er smallere og materialet meget blødt sammenlignet med standard udgaven af La Sportiva Solution.

Sådan vælger du klatresko - guide & tips

Hvordan skal klatresko sidde i bouldering?

Uanset om du er nybegynder eller eliteklatrer, skal klatresko sidde tæt. De skal forme sig efter din fod uden at efterlade luft foran tæerne – Faktisk krummer tæer i rigtige klatresko, så det er muligt at balancere helt uden på spidsen af foden. Det er det der gør det muligt at tage de helt små greb og at dreje kroppen fra side til side, som du ikke kan, hvis du står på hele foden eller hælen.

Forvent derfor at en klatresko sidder meget til og kan give let ubehag. Det er dog vigtigt at understrege, at klatreskoene IKKE skal forårsage så meget smerte, at du ender med at droppe dem.

Klatreskoens bløde materialer vil tilpasse sig efter nogle ganges klatring og dine fødder vil vænne sig til det lette tryk over tid. Du må dog ikke få store slidmærker eller smerter. Lidt irritabel ved hæl og storetå er dog svært at undgå. Klatresko må dog ikke trykke i bredden og de må ikke trykke på lilletåen og de små tæer – så kan det nemlig være, at skoene er for små eller for smalle til din fod.

 

Hvilken størrelse klatresko skal jeg vælge?

Der går mange myter om at klatresko skal være mange størrelser for små og føles helt ulidelige. Men dine fødder skal holde i mange år, derfor skal du passe på dem. Og lad os være ærlige, får du brugt dine klatresko, når de er generende og smertefulde at tage på hver gang?

Et godt udgangspunkt er at vælge din normale skostørrelse eller en halv til en hel størrelse mindre, afhængigt af det enkelte brands størrelser.

Klatresko skal sidde tæt – men hvor tæt afhænger af dit niveau. Som begynder bør du vælge en sko, der sidder til, men som stadig er komfortabel, så du kan fokusere på klatringen i stedet for på dine fødder. Jo mere avanceret klatrer du bliver, jo tættere skal skoen være at få ekstra præcision.

Sådan vælger du klatresko - guide & tips

 

Pasform: smal eller bred?

Som udgangspunkt skal en klatresko sidde tæt og da du krummer tæerne, vil de være korte. Så hvordan ved du om skoen er for smal til dig? De fleste med normal fod kan bruge standardmodellerne som typisk er mere smalle. Synes du derimod at skoen strammer meget på siderne eller ved lilletåen, er det tegn på, at du har brug for en bredere model.

Hvis du har en bred fod, kan du vælge en bredere klatresko med et rummeligt fit, så som La Sportiva Kubo og Scarpa Veloce.

 

Med eller uden snørebånd?

Du bør tage stilling til, om du vil have snørelukning eller velcro. Snørelukning – som f.eks. på La Sportiva Tarantula Lace – giver dig mulighed for at justere pasformen præcist til din fod, hvilket er en fordel, hvis du har særlige behov eller ønsker en tætsiddende sko uden trykpunkter. Hvis du har en bred fod eller særlige skavanker, er det nemmere at tilpasse skoen med snøre.
Ulempen ved snørebånd er, at det tager længere tid at komme ind og ud af skoen, hvilket kan være en udfordring under en bouldering-session. Velcro-lukning, som findes på mange Scarpa, La Sportiva og Red Chili klatresko, gør det hurtigt og nemt at tage skoene af og på mellem klatreforsøg på væggen.

 

Betydningen af klatreskos materialer

Gummisålens dækningsgrad har en betydning, når du kommer på mellem-niveau og avanceret-niveau. Klatresko der har “sål” længere op af hælen og/eller på oversiden af tæerne vil gøre det nemmere at lave henholdsvis toe- og heelhooks.

 

Klatreskos gummimateriale kan være hårdere eller blødere. En blødere sko kræver en stærk fod, men giver dig et godt greb, da du ligesom kan smøre skoen ind i grebet. Det er også det der kaldes ”smearing”. Omvendt vil du opleve en større grad af kontrol, når du står på tåspidserne, når klatreskoen er mere stabil.

XS Grip2 er et blødere skomateriale, der giver dig et rigtigt godt greb. Omvendt er XS Edge et hårdere materiale, som til gengæld giver dig mere stabilitet på de små greb.

 

Tykkelsen af sålen spiller, ligesom blødheden, også en rolle. Hvor tykkere såler (omkring 4 mm og derover) giver en højere komfort, hvor sko med en tyndere sål giver bedre kontrol og præcision. En tyndere sål vil dog slides hurtigere end en tykkere sål.

Sådan vælger du klatresko - guide & tips

Hvilket niveau klatrer du på?

Nu hvor du har lært om grundprincipperne for klatresko, kan vi dykke ned i de enkelte niveauer med konkrete anbefalinger til klatresko, der giver mening for dig.

Klatring og bouldering inddeles i 4 niveauer: begynder-niveau, mellem-niveau, avanceret niveau og konkurrence-niveau.

 

Begynder-niveau

Når du er begynder, har du det privilegie, at næsten uanset hvilken sko du vælger, vil du opleve massiv forbedring i forhold til klatre-centerets lånesko. Lånesko er typisk slidte og udtrådte: de har svært ved at få greb og stå fast på skrå overflader, de er for bløde og ustyrlige på de små fodgreb og de er ikke tilpassede lige præcis den måde din fod er på.

Sko-leje bliver hurtigt dyrere end at købe sine egne klatresko, så jo før du køber en begynder sko, des bedre.

Vælger du en hvilken som helst begynder sko, vil du derfor opleve forbedring. Til gengæld skal du være opmærksom på, at du ikke kommer til at vælge en sko på for højt niveau – det kræver nemlig lang tids klatring at oparbejde en styrke i foden og mange af de avancerede klatresko føles meget ubehagelige at have på for en nybegynder. En begynder sko er derfor ofte mere stive i det.

Avancerede sko er ganske enkelt heller ikke nødvendige for at have succes på de første niveauer af klatring. De er mere aggressive end begynder sko og vil derfor føles mere ubehagelige at have på. Avancerede sko vil være en del dyrere end begynder sko, så gør dig selv en tjeneste, spar pengene og køb en begynder sko.

Den gode begynder klatresko: Komfortabel og flad med en relativt stiv sål.

  • Red Chili Charger – en komfortabel og allround begyndersko, som fungerer godt både til bouldering og sportsklatring.
  • Red Chili Circuit – en blødere begyndersko med god komfort og en flad sål.
  • La Sportiva Tarantula – en klassisk begyndersko.

 

Mellem-niveau

Sko på dette niveau har en let aggressiv form, som giver en bedre præcision på små greb uden at gå på kompromis med komforten. De er et godt valg for klatrere, der har klatret et stykke tid og ønsker en sko, der kan tage dem til næste niveau, fordi det ganske enkelt er nemmere at tage de små greb og stå fast på slab. Samtidig er det lettere at foretage dynamiske bevægelser end med begynder sko.

Den gode mellem-niveau klatresko: let til mellem aggressiv, blødere end begyndersko, men forholdsvis komfortabel

  • Scarpa Arpia V – en blød sko med let aggressiv form, god til teknisk klatring.
  • Scarpa Origin – en alsidig og komfortabel sko med en let asymmetrisk pasform.
  • Scarpa Veloce – en bredere klatresko med en afslappet pasform, velegnet til længere sessioner.
  • La Sportiva Kubo – en bredere og alsidig sko, en let aggressiv profil - perfekt til både sportsklatring og bouldering.

Avanceret-niveau

For klatrere, der har brug for maksimal præcision, har disse sko en mere aggressiv profil, der hjælper med at stå på selv de mindste greb og holde tæerne stærkt positioneret i skoen. Der er masser af mulighed for dynamiske bevægelser, heel hooks, mikrogreb og bouldering baner på sværeste niveau med en klatresko på dette niveau.

Den gode avancerede klatresko: Er typisk aggressiv og kræver en stærk fod. Kan både være meget blød eller hård alt efter typen af rute, der skal klatres.

  • Scarpa Instinct VSR – en populær model til bouldering og overhængende ruter.
  • Scarpa Drago – en blød og aggressiv sko med ekstra gummi til toe-hooks.
  • La Sportiva Solution – en af de mest ikoniske klatresko, designet til maksimal præcision og greb.

 

Konkurrence-niveau

For de mest seriøse klatrere, der har klatret i mange år og klarer de sværeste baner med snilde, har vi den absolutte top af klatresko, der er designet til de ekstreme præstationer. Måske er du startet som professionel og deltager i klatre- eller bouldering konkurrencer og skal have nogle sko, der kan noget særligt. Du har stærke fødder og klare derfor de blødeste og mest aggressive sko. Du har behov for maksimal kontrol på selv de mindste dele af klatreskoen.

Den gode konkurrence sko: Prioriterer specialiseret funktion over komfort og hverdagsbrug.

  • La Sportiva Solution Comp – en opdateret version af Solution, udviklet til konkurrenceklatring med ekstra fleksibilitet og præcision til små greb og overhæng. Skoen er meget blød og sålen meget tynd, hvilket er en fordel i indendørs bouldering konkurrencer, men en ulempe i udendørs bouldering.
  • Scarpa Drago – en blød og aggressiv sko med ekstra gummi til toe-hooks.

Sådan vælger du klatresko - guide & tips

Klar til at købe klatresko?

I Spejder Sport har vi et stort udvalg af klatresko til alle niveauer. Du kan købe klatresko online her, eller besøge mærkesiderne for La Sportiva, Scarpa og Red Chili.

Skal du bruge kalk og kalkepose til din klatring? Vi har alt til klatring her.

 

Ekstra rabat og fordele

Bliv medlem af vores kundeklub

  • Altid stærke medlemstilbud
  • 365 dages returret
  • Prismatch
Bliv medlem