Prepper liste: Sådan prepper du dit hjemmeberedskab

At være forberedt på en katastrofe eller nødsituation, hvor basale fornødenheder ikke er tilgængelige, kræver forberedelse. Katastrofer og nødsituationer kan være stormvejr, naturkatastrofer, sundhedskriser, terror, forsyningsnød og hybridkrig.

Konsekvenserne for dig kan i værste fald være, at du står uden adgang til mad, vand, varme, strøm og internet.

I Danmark lever vi med en høj grad af sikkerhed i form af en stærk infrastruktur og forberedte myndigheder. Der er altså ingen større risiko for civilsamfundet i form af direkte krige eller at du må klare dig selv på lang sigt. Når det så er sagt, peger forskellige aktører, så som Beredskabsforbundet og statslige myndigheder på, at vi alle skal kunne klare os i tre dage, i tilfælde af katastrofer eller nødsituationer. Det kræver at vi begynder at ”preppe”, i form af et hjemmeberedskab.

Forsker i katastrofer, Rasmus Dahlberg formulerer risikoen således til TV2:

Det handler om, at vi kan give vores bidrag til samfundets samlede beredskab og oprustning, så kan kommunen og redningsberedskabet bruge deres kræfter på dem, der i virkeligheden har brug for hjælp, lyder det fra katastrofeforskeren.”

 

Forberedt på Kriser

Spejder Sport anbefaler, at læser Beredsskabsstyrelsens officielle råd til hjemmeberedskab i pjecen "Forberedt på kriser". Deres tjekliste danner et godt grundlag for at du og din familie kan være forberedt på det meste i tilfælde af, at I skal klare jer i 3 døgn. 

Prepper liste: Den komplette guide til nødberedskab

Hvad skal man preppe? Lad os gå listen igennem, så du kan blive klogere på, hvordan du forbereder dig bedst muligt på en nødsituation.

 

  1. Drikkevand

  2. Mad

  3. Medicin & førstehjælp

  4. Hygiejneartikler

  5. Varme

  6. Kommunikation

  7. Andre fornødenheder

Drikkevand

I en nødsituation er det ikke sikkert, at der er vand i vandhanen. Myndighederne anbefaler derfor, at du forsyner dig med vand nok til 3 dage. Du skal regne med ca. 3 liter vand per person per dag (til både drikkevand og nødvendig hygiejne). En familie på fire skal således bruge 36 liter vand for at kunne klare sig uden vand i 3 dage.

 

Der er 3 valgmuligheder for at skaffe drikkevand til sit hjemmeberedskab:

 

  • Opbevaring af vand i vanddunke
    Den mest oplagte metode er at opbevare vand i vanddunke på sit nødlager. Skaf derfor vanddunke nok til at opbevare det antal liter vand, der svarer til familiens størrelse.
    Da vanddunke ikke er komplet lufttætte, kan du kan forlænge holdbarheden af det stillestående vand, ved hjælp af Katadyn vandkonserveringstabletter. Med disse tabletter kan du uden problem opbevare vandet i 6 måneder.

 

  • Vandrensning med vandrensningstabletter
    Hvis det er svært med pladsen, eller hvis du er bange for, at du glemmer at tjekke op på vandet i vanddunkene, så kan du i stedet vælge at bruge vandrensningstabletter. Fordelen ved vandrensningstabletter er, at du altid skaffe vand fra en vandkilde, som søer og vandløb, når behovet opstår. Du er derfor ikke afhængig af at have vand stående.
    Hvis uheldet er ude og der skulle blive behov for at klare sig selv i mere end 3 dage, er det desuden en fordel at kunne skaffe mere vand. Her er vandrensningstabletter en god løsning.
    Ulempen er, at du kan løbe tør for tabletter. Desuden giver renseprocessen en smag af klor, der dog kan mindskes ved hjælp af antiklor tabletter.

    Sådan gør du:
  1. Skaf vand fra naturlige kilder så som åer eller søer.

  2. Anvend Katadyn vandrensningstabletter for at rense vandet

  3. Anvend Katadyn Antiklor tabletter for at for at fjerne smagen af klor

 

  • Vandfilter
    Fordelen ved et vandfilter er, at du altid er beredt på en krise, hvis blot du har det liggende. Et vandfilter fylder mindre end vanddunke og skulle du få behov for at skaffe drikkevand i mere end 3 dage, kan vandfilteret hjælpe dig. Du undgår samtidig klorsmagen fra vandrensningstabletter.
    Vær dog opmærksom på, at der er stor forskel på kvaliteten af vandfiltre og hvor godt de renser vandet. Der er også stor forskel på, hvor mange liter vand, der kan løbe igennem vandfilteret før det er ovre, hvilket forklarer det store prisspænd indenfor vandfiltre.
    I Spejder Sport anbefaler vi derfor vandfiltre var Katadyn og Lifestraw. Både Katadyn og Lifestraw har drikkedunkefiltre på 1 liter og derunder, hvor du slet og ret fylder dunken og drikker af filteret. Skal du have renset større mængder skal du have fat i et Katadyn BeFree Filter 3.0 eller Katadyn vario. Med BeFree fylder du vand i toppen og afventer filtrering via tyngdekkraften.
    Med Katadyn Vario benytter du en pumpe, som fylder en valgfri beholder op. Katadyn Vario er vores ultimative vandfilter, når det kommer til holdbarhed og mængder, nemlig op til 2000 liter vand, før filtret er ovre.

Mad

For at kunne klare sig i tilfælde af en nødsituation, hvor der i kortere perioder måske ikke er proviant på hylderne i supermarkedet, eller at der ikke er strøm, og du derfor ikke kan lave mad på komfuret, er det vigtigt at have styre på mad til sit hjemmeberedskab. Maden skal være lufttæt og langtidsholdbar.

Fordelen ved at bruge feltrationer er at denne prepper mad både er lufttæt, langtidsholdbar og fylder ingenting. Samtidig kan du få varm mad, når radiatoren er kold og det gør bare maden mere appetitlig.

Feltrationer kræver dog kogende vand for at tilberede den frysetørrede mad, derfor er det nødvendigt, at du enten kan varme mad på en gas- eller spritbrænder.

Vi anbefaler en Trangia, så har du kontrollerede forhold og kan også bruge den til øvrig madlavning, hvis du har ingredienser på lager, der kan holde sig. Det kan være et forråd af mad fra køkkenhaven eller ikke-letfordærvelige varer fra supermarkedet så som dåsemad og mad på sylteglas.
Alternativet er at koge vand over bål eller at anvende en grill med gas og kul, hvilket dog kræver en fast bålgryde.

Vores feltrationer indeholder typisk 1 stort måltid til 1 person. Du kan med fordel kigge på en af vores nødrationspakker, så sparer du, hvis du skal have mad til flere personer.

Som mellemmåltider kan du supplere med tørret frugt, nødder og energibarer.

 

Se i videoen herunder, hvordan du anvender Trangia.

Medicin og førstehjælp

Sørg for at have en reserve af alt den vigtige medicin, som du eller din familie måtte have brug for.

Hav et førstehjælpskit, så du kan klare små og store skader.

Bliv klogere på indholdet i førstehjælpskasser i videoen herunder.

Hygiejneartikler

Når vand er knap, kan det være en god idé for så vidt at bruge desinficerende midler i stedet for at vaske hænder under hanen. Det kan f.eks. være håndsprit.

Hav ekstra toiletpapir, bleer, bind og tamponer til husstanden. Du kan anvende en skraldepose, når du skal besørge, hvis der ikke er vandt i toilettet. Den lukkede pose kan derefter smides i restaffald.

Varme

Hvis der i en krisesituation ikke er varme i radiatorerne, bliver det hurtigt koldt. Især hvis det er overskyet. I det tilfælde bliver det nødvendigt med ekstra tøj indendørs. Tænk på ting som:

  • Varme tæpper eller folietæpper
  • Dyner
  • Varmt undertøj
  • Huer
  • Handsker
  • Hånd- og fodvarmere

Kommunikation

Hvis Danmark bliver ramt af et cyberangreb eller kraftværker lægges ned af naturkatastrofer, kan danskerne stå uden strøm i længere perioder. Det betyder også, at mobilmaster kan være nede og der ikke er strøm til radio og TV. Når myndighederne sender instrukser til befolkningen eller der bare generelt er nyt er man nødt til at kunne få nyt fra omverdenen.

Derfor kan man anskaffe sig en nødradio, gerne en med flere kanaler så som FM og AM, så man har flere muligheder for at modtage kommunikation. Nødradioen skal køre på udskifteligt batteri eller på håndsving, så du hele tiden kan få strøm på. Du vil nemlig ikke kunne lade radioen i det tilfælde, at der ikke er strøm. Nogle nødradioer har også lys eller fungerer som powerbank ved hjælp af håndsvinget, som er din manuelle strømkilde.

Hvis du har bil, så kan du anvende en bilradio - vær dog opmærksom på, at du i en situation med manglende strøm nok heller ikke har adgang til at lade din elbil eller kan skaffe benzin til din benzinbil, så du kan få strøm. Derfor er det under alle omstændigheder en god idé, at have en nødradio liggende.

Andre fornødenheder

Lys

Når du har det mest basale, er der flere gode ting at have i sit hjemmeberedskab. Det er en god idé at have en lommelygte, pandelampe eller lanterne. Helt almindelige gøremål bliver svære, når man skal udføre dem i mørke, når der ikke er strøm. Derfor er det vigtigt at have en lyskilde, der helst skal køre på batteri, så du altid kan få strøm på, selvom der ikke er strøm i stikkontakten.

Vi foretrækker en pandelampe – så kan du f.eks. have hænderne fri til at lave mad i mørke. Vær dog opmærksom på om pandelampen er genopladelig eller bruger batterier, som du altid kan have ligggende. Der findes også store teltlygter, der kan lyse et et helt rum op, når familien er samlet i stuen. Flere teltlygter og lanterner lader på solceller og du kan derfor nøjes med solen som energikilde.

Nogle vælger den klassiske lysestage lanterne, gaslamper eller petroleumslamper. Hvad der giver mest mening for dig, afhænger af dit temperament.

 

Batterier

Hav ekstra batterier hvis dine lygter eller nødradio løber tør. Tjek hvilken størrelse batterier dine lyskilder og nødradio anvender.

 

Powerbank

Hvis du har en powerbank kan du lade nogle af dine genopladelige enheder. Det kan f.eks. være at få din mobiltelefon til at holde lidt længere. Der findes powerbanks i flere størrelser. Nogle powerbanks (inverter) er endda så store, at de kan trække en hel bærbar computer. Disse kan kombineres med solcellepaneler og oplades, hvis du er bange for at være uden strøm i længere perioder.

Stadig i tvivl? Køb en af vores nødpakker

Er du i tvivl? Eller vil du bare gerne være hurtigt? Så køb en af vores nødpakker, så har du styr på hjemmeberedskabet på en studs. Vores prepper kit indeholder det mest nødvendige grej til at opbevare vand, varme mad uden strøm, kommunikere og have lys og strøm.

Nødpakker

DIVERSE

2.164,00 kr. 
DIVERSE

2.293,00 kr. 
DIVERSE

2.422,00 kr. 

 

Andre gode råd i tilfælde af samfundskatastrofer og nødsituationer

Særlige behov

  • Er der børn eller ældre i husstanden?
  • Bor du udsat ift. fx oversvømmelser?
  • Har du alternative transportmuligheder i tilfælde af fx oversvømmelser?
  • Kan du hjælpe eller få hjælp af familie, naboer og venner?

 

Personlige dokumenter

Saml vigtige dokumenter som identifikation, ejendomspapirer, forsikringspolicer og bankoplysninger på et sikkert, let tilgængeligt sted. Overvej at have kopier i en vandtæt beholder eller lagret digitalt på et drev, der ikke kræver internetadgang.

 

Kommunikationsplan

Lav en plan for, hvordan din familie vil holde kontakten, hvis I bliver adskilt, og fastlæg et mødested, hvis hjemmet ikke er sikkert.

 

Lær grundlæggende førstehjælp

Grundlæggende færdigheder i førstehjælp kan redde liv i en nødsituation.

 

Øv dig i nødprocedurer

Gennemgå og øv dig i nødprocedurer med din familie. Kend flugtveje fra dit hjem og lær, hvordan du slukker for vand, gas, og strøm.

 

Opbevar brændstof sikkert

Hvis du planlægger at bruge Trangia, multifuel brænder, grill eller bål til opvarmning eller madlavning, sørg da for at have en sikker forsyning af brændstof.

 

Evt. lær at sanke i skoven

"At sanke" betyder at lede efter spiselige planter og føde i naturen. I Sverige anbefaler myndighederne, at borgerne leder efter bær, æbler og svampe i skoven, i tilfælde af at leverancerne afskæres. Sverige har en meget høj grad af import af fødevarer. I Danmark producerer vi flere af fødevarerne selv og risikoen er derfor mindre. Alligevel kan det være en fordel at lære at skaffe sin egen mad, hvis der er problemer med forsyningerne i længere perioder. Læs vores bøger om at sanke.
Et andet mere jordnært tip er, at holde egen køkkenhave. Med en køkkenhave er du delvist selvforsynende på de mest gængse og mættende danske grøntsager, så som kartofler og gulerødder. Husk dog på, at disse kun er tilgængelige sæsonvist og måske ikke kan trækkes op af jorden lige i det katastrofen rammer. Derfor anbefaler vi altid at have langtidsholdbar prepper mad på lager.

 

 

Ved at tage disse skridt kan du øge dine chancer for at klare dig igennem en katastrofe eller nødsituation med minimal risiko for ubehag. Det er også en god idé regelmæssigt at gennemgå og opdatere dine forberedelser for at sikre, at du altid er klar.
Dette er blot vores egne gode råd, undersøg altid selv og følg først og fremmest myndighedernes anvisninger i tilfælde af en nød- eller katastrofesituation.

Læs hvordan du skal forholde dig i tilfælde af konkrete katastrofer på beredskabsstyrelsens hjemmeside.