RETUR Spejder Sport
Få dit tøj og grej til at leve længere
RETUR er en særlig outdoor-butik beliggende i kælderen under Spejder Sport på Nørre Farimagsgade i København.
I butikken har du mulighed for at genoplive dit gamle outdoor-udstyr og tøj, som bliver repareret af en professionel. Du kan også købe brugt friluftsudstyr og tøj eller leje det, du har brug for, til din næste tur.
Du finder vores åbningstider, adresse, telefonnummer og e-mailadresse her på siden. Med RETUR er du med til at sikre, at godt grej og friluftstøj får lov til at leve længere.
Hvad kan du opleve hos RETUR?
Spejder Sport er ejet af Det Danske Spejderkorps, der har flere end 36.000 børn og unge som medlemmer. De forventer, at vi hos Spejder Sport tager ansvar for naturens ressourcer.
Derfor har vi startet outdoor-butikken RETUR Spejder Sport i København. Her kan du:
- Få repareret udstyr og tøj: Overlad trygt dit friluftsudstyr eller din gamle skaljakke i hænderne på en skrædder, og få det tilbage i topform.
- Få udført f.eks. Fjällräven lynlås reparation eller fixet huller i dine outdoor bukser.
- Købe brugt friluftsgrej til skarpe priser: Gør en god handel med brugt friluftsudstyr og beklædning. Udvalget er fuldt funktionsdygtigt, og du har to års reklamationsret.
- Leje udstyr på weekend og ugebasis: Har du ikke behov for at købe dit eget telt eller et Trangia sæt? Hos os kan du nemt leje udstyr til din næste tur.
I fremtiden vil RETUR Spejder Sport også være mødestedet for spændende kurser og workshops, hvor du selv kan lære at lappe og vedligeholde dit eget udstyr. Så slipper du for at købe nyt.
Læs mere om RETUR Spejder Sport.
RETUR: Prisliste for reparation af outdoor tøj og grej
|
Opgave |
Pris |
|
Udskiftning af glider |
200 kr. |
|
Udskiftning af glider (inkl. syning) |
350 kr. |
|
Ny lynlås i gylp/lommer |
400 kr. |
|
Ny lynlås i fleecetrøje/cardigan |
700 kr. |
|
Ny lynlås i jakke/vinterjakke/dunjakke/skaljakke |
1000 kr. |
|
Oplægning af alm. bukser |
225 kr. |
|
Oplægning af bukser med teknikkant |
430 kr. |
|
Ny buksebag i bukser |
500 kr. |
|
Rep. af huller med lap i buks/overdel |
Fra 150 kr. |
|
Rep. af huller i oversegl/indertelt |
375 kr. |
|
Rep. af huller i myggenet |
225 kr. |
|
Rep. af rygsæk i sidesøm/bund/skulderstrop |
300 kr. |
|
Udskiftning af spænde på rygsæk (inkl. syning) |
250 kr. |
|
Nyt limbånd på sømme, hel jakke |
Fra 700 kr. |
|
Nyt limbånd på en søm |
150 kr. |
Danmarks første outdoor-butik i København
Det er ikke tilfældigt, at RETUR ligger i kælderen under vores Spejder Sport butik på Nørre Farimagsgade i København. Det var på denne adresse, at Det Danske Spejderkorps i 1945 åbnede Danmarks første outdoor-butik.
Dengang lå der et gammelt mejeri, og vi har renoveret lokalet med respekt for det originale udtryk. Desuden er alt inventar bygget op i genbrugsmaterialer. For eksempel indeholder alle overflader, hylder, bordplader og stole havplast.
Oplev butikken med dine egne øjne, og vær med til at gøre en forskel. Ved at genbruge og reparere dit friluftsudstyr bidrager du til at mindske behovet for nye produkter.
Outdoor-produkter med lang levetid
Nogle gange har man brug for en helt ny rygsæk eller et par vandresko. Det er selvfølgelig tilladt, og hos Spejder Sport kan du forvente, at dit nye grej holder i lang tid.
Vi sælger kun produkter, vi fuldt ud kan stå inde for, og vi tilbyder dig ikke noget, bare fordi det er populært. Vi stiller høje krav til materialer, produktion og design.
Hos Spejder Sport gør du altid en forskel
Når du handler hos Spejder Sport, er du med til at gøre en forskel. Alt overskud fra vores butikker går direkte til spejdernes aktiviteter.
Selvom Spejder Sport er en landsdækkende kæde med mange butikker, støtter vi stadig de danske spejdere. Ved at handle hos os bidrager du til at give børn og unge en rygsæk fuld af spændende oplevelser.
1364 København K
Danmark
- Mandag:
- 13:00 - 17:00
- Tirsdag:
- 13:00 - 17:00
- Onsdag:
- 13:00 - 17:00
- Torsdag:
- 13:00 - 17:00
- Fredag:
- 13:00 - 17:00